ARKIV:  5. december 2004

Interview med Stig Nielsen, AI-pressesekretær og Kirsten Reerslev, fmd Amnesty, Hjørring d. 3. dec. 2004


Amnesty-underskriftindsamling for at få ordet tortur ind i dansk lovgivning.(5. december 2004)

Amnesty Internationals informationschef Stig Nielsen fortæller hvorfor det er nødvendigt at indskrive FNs torturkonvention i dansk lov, så det bliver klart for alle at forbuddet imod tortur ikke kan gradbøjes, som der har rejst sig røster for i forbindelse med episoder i Irak. Derfor kører Amnestys en landsdækkende underskriftsindsamling på menneskerettighedsdagen fredag d. 10. november 16-18 for at få indskrevet FNs antitorturkonvention i dansk lov.

Kirsten Reerslev fortæller om et fornemt underskrift-arrangement i Hjørring med flere kulturelle indslag: City Scenen ved Sct. Olai Plads, hvor programmet er følgende:
Hirtshals Kirkes Ungdomskor synger fra deres juleprogram.
Fhv. amts- og byrådsmedlem Jonna Petersen holder tale kl. 16.10.
Skuespiller Kresten Andersen læser digte af bl.a. Pablo Neruda.

-Også i Frederikshavn kan vi mødes d. 10.12.04 kl 16 på Kallstorvet og samle postkort til justitsministeren

Læs mere på www.amnesty.dk/forbydtortur, hvor man også straks kan skrive under.

HØR: Interview med Stig Nielsen, AI-pressesekretær og Kirsten Reerslev, fmd Amnesty, Hjørring d. 3. dec. 2004(17:02)

RSS