ARKIV:  2. june 2005

Interview d. 2. juni med Bo Nielsen daglig leder af De Frivilliges Hus, Boensgade 4, hvor frivilligmødet holdes d. 8. juni kl 19.


Unge inviteres til at snakke om frivilligt socialt arbejde og høre om Kolding- og Fredericia-unges frivillig-successer( 5.juni 2005)

Det drejer sig om en cafe og debataften for unge med interesse for frivilligt socialt arbejde samt foreninger, som afholdes onsdag d. 8. juni kl 19 i De Frivilliges Hus, Boensgade 4 (Damsgårds P-plads)

Som Oplægsholdere har man hentet initiativtagerne til succesrige frivilligprojekter for unge i Kolding og Fredericia for at de kan give inspiration og praktiske vink til at udvikle nye frivillig-initiativer i Frederikshavn som unge frivillige selv kan tage initiativ til og selv stå for.

Yderligere oplysninger (og evt. tilmeldelse) hos Bo Nielsen på tlf 98410357 eller e-mail frivillighedshuset@mail.tele.dk

Og de unge bag Respekt 7000 i Fredericia skriver selv:
"Skulle man tro en pæn by som Fredericia havde brug for et sted, hvor ulønnet personale laver nærende mad til mennesker, som ikke selv magter det? "Det er da sådan noget det offentlige tager sig af"
Eller skulle man tro, at man en nydelig provinsby i det dynamiske trekantsområde kan have brug for en fremmed besøgsven?
For ikke at tale om et sted hvor kvinder, der har fået tæv, af deres velklædte mand i den hyggelige rødstensvilla, kan være trygge.
De frivillige kommer tæt på mange af hverdagens mirakler - og skyggesider, det ellers er muligt at undgå for velbjergede borgere. Spar ikke dig selv.
Arbejdsopgaverne varierer i timetal og spænder fra det personlige møde til mere administrativt arbejde. Fælles er, at du ulønnet gør en forskel for "fremmede mennesker". Gad vide hvordan det føles."
Læs mere på www.respekt7000.dk

HØR: Interview d. 2. juni med Bo Nielsen daglig leder af De Frivilliges Hus, Boensgade 4, hvor frivilligmødet holdes d. 8. juni kl 19. (10:20)



Fra pressemeddelelse om unge-arrangementet udsendt af Det Frivillige Hus:

De unge er fremtidens råstof - også i forhold til det frivillige sociale arbejde - men hvad har de af ideer og tanker omkring dette, og hvordan ser foreningerne/organisationerne på dette. Derfor inviterer De frivilliges Hus til caféaften hvor synspunkter og ideer kan udveksles og nye netværker opstå!!!

Så mød op til Café og debataften for unge med interesse for frivilligt socialt arbejde samt foreninger/organisationer:

Onsdag den 08.juni 2005 klokken 19.00

Vi vil gerne invitere til caféaften med diverse input fra forskellige side omkring unge i det frivillige sociale arbejde. Vi håber at mange unge vil deltage i denne aften, så de kan bidrage med bud på hvad det frivillige sociale arbejde skal indeholde for at de byder ind på det og vi vil også gerne se foreninger/organisationer, så de kan fortælle hvad de kan tilbyde de unge..

De Frivilliges Hus er vært ved et let traktement.

Caféadressen er: De Frivilliges Hus Boensgade 4A 9900 Frederikshavn....


RSS