ARKIV:  5. december 2013

Interview d 5. december 2013 med Mattis Courth, Pulsskolen


Pulsskolen tilbyder frederikshavnske skolebørn en uges sportsoplevelser i uge 27 i sommerferien. (sendt i FLR-DIALOG d. 10. december 2013)

HØR: Interview d 5. december 2013 med Mattis Courth, Pulsskolen (14:48)



Hvad er Pulsskolen?
Pulsskolen er et idrætstilbud til børn og unge mellem 8-16 år. Ideen med Pulsskolen er, at børnene og de unge får mulighed for at prøve mindst 9 forskellige idrætsaktiviteter i løbet af en uge i sommerferien. Deltagerne inddeles i hold med jævnældrende, som man følger hele ugen, hvor der også er fællesaktiviteter for alle. Man skal være mellem 8 og 16 år. Det er ikke en betingelse, at man kender til idrætsaktiviteterne, så længe man har lyst til at bruge sin krop og prøve noget nyt.

Vores vision er at give børnene en god, sjov og lærerig uge, hvor de får mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene og opleve glæden ved at dyrke idræt. Vi har specialiseret os i at tilpasse aktiviteterne, så alle kan være med, og vi har dygtige instruktører til at varetage dette.

Konceptet rammer mange af de unge, som oftest har svært ved at slå til i den normale idrætsundervisning, i idrætsforeningerne og i frikvarterene. Alle aktiviteter er tilpasset, og det vigtigste er, at børnene oplever glæden ved idræt og finder ud af at idræt er meget andet en fodbold, håndbold og gymnastik. I Aalborg har pulsskolen medført mange venskaber, og mange af børnene har efterfølgende haft lyst til at dyrke idræt sammen og har meldt sig ind i forskellige atypiske idrætsforeninger, spejderorganisationer, mm.

Der er en deltagerbetaling på 1195,- hvilket udover al undervisning og aktiviteter også indebærer overnatning med 3 måltider, frisk frugt 2 gange dagligt og en t-shirt.

Der kan læses mere om pulsskolen på www.pulsskolen.dk


RSS